Hvad kan uvildig rådgivning gøre for dig?
Jeg tilbyder hjælp til afklaring af din eller din pårørendes situation i forhold til siddestilling eller tryksår. Jeg kigger på hvad der er gjort indtil nu, om der er potentiale til at forbedre situationen, og kommer med et forslag til, hvad der eventuelt vil kunne afhjælpe.
Afklaringen vil ske i samarbejde og i dialog med de involverede parter fra kommune eller plejehjem.
Afklaringen vil munde ud i et forslag til en handleplan, som vi kan gå i dialog med kommune eller plejehjem med.
Jeg fungerer som rådgiver og dit professionelle talerør gennem forløbet. Hvis afklaringen viser, at der er behov for en siddestillingsanalyse, skal det aftales med kommunen om de vil bevilge det, hyre mig til opgaven eller ej. De kan også vælge selv at arbejde videre med dig. Du kan til enhver tid købe en siddestillingsanalyse hos mig, hvis du ønsker det.
Prisen for rådgivning: 3000 kr. ekskl. transport.
Tilbuddet indeholder kompetent rådgivning af høj kvalitet, i en grundig gennemgang af den aktuelle sag, kommunikation med kommune og/plejehjem, samt en anbefaling til hvilke tiltag der skal sættes i værk.
Hvad kan en siddestillingsanalyse hjælpe mig med?
Som pårørende eller kørestolsbruger ønsker du en kørestol, der giver en stabil og komfortabel siddestilling med mulighed for at leve et så aktivt liv som muligt uden tryksår.
En hensigtsmæssig siddestilling øger livskvalitet, livsglæde og minimere risikoen for tryksår, når de ressourcer og begrænsninger du har i din krop, er tilpasset den kørestol du skal sidde i, med udgangspunkt i de aktiviteter du har behov for at kunne udføre.
Det kan en siddestillingsanalyse hjælpe dig med.
Hvad indebærer en siddestillingsanalyse
- En siddestillingsanalyse foregår i dit eget hjem og tager 2-3 timer
- Som en del af siddestillingsundersøgelsen vil jeg høre om forløbet indtil nu, spørge ind til dine eller din pårørendes ønsker, behov for aktivitet og deltagelse i livet, fysiske og psykiske ressourcer, samt observerer siddestillingen i kørestolen i forhold til trykfordeling, trykaflastning og forskydningskræfter.
- Kørestolens indstilling og proportioner og siddepude mv. undersøges.
- Observation af hvordan du eller din pårørende udfører sine daglige aktiviteter, samt de kropsstillinger der er siddende og liggende over et døgn.
- Observere hvordan forflytninger udføres og hjælpemidlerne generelt bliver anvendt.
- Jeg udfører en grundigt fysisk undersøgelse, tager mål af kroppen og samler de nødvendige data til analysen, som skal fører hen til konklusionen.
- Rapport med konklusioner og handleplaner udarbejdes.