Hvorfor tryksårsudredning?

Som sundhedsfaglig ønsker du at hjælpe borgeren af med tryksåret. I praksis, når der opstår et tryksår, er det som regel plejepersonalet, der opdager tryksåret og tilkalder sygeplejersken. Sygeplejersken og plejen laver en plan for opheling. Når jeg bliver kaldt ud, bemærker jeg f.eks. ofte, at et sår på hælen forsøges aflastet ved brug af en hælaflaster, eller et tryksår på korsbenet forsøges aflastet med en vekseltrykmadras, men hvad gør du, når tryksåret ikke heler op med den indsats?
I de tilfælde hvor tryksåret ikke heler op og er længerevarende, så er det måske tid til at booke en specialist, som kan få dig og dine kollegaer videre i processen omkring opheling.

Tryksårsudredningen indebærer:

• Vi mødes med sygeplejerske, plejepersonale, hjælpemiddelterapeut i borgers hjem/plejehjem.
• Vi gennemgår det, I har prøvet af indtil nu. Jeg vil spørge ind og være nysgerrig på de tanker, I har gjort jer.
• Jeg vil observere et sårskift, se hvordan sengens funktioner anvendes, hvordan borgeren udfører stillingsskift og sine daglige aktiviteter. Derudover vil jeg se på borgerens forskellige siddende og liggende kropsstillinger over et døgn, se hvordan hjælpemidlerne bliver anvendt og observere det hele i forhold til trykpåvirkning, trykfordeling og forskydningskræfter.
• Vi bliver klogere på årsagen til at tryksåret ikke heler op, og vi lægger sammen en plan for, hvem der gør hvad og hvornår.
• Jeg udarbejder og fremsender en rapport.

Et eksempel på en tryksårsudredning

Borger har tryksår på venstre hæl kategori 2, dvs. at der er beskadiget væv og muskler. Der er hul på huden og det er smertefuldt. Der er en øget risiko for infektion. Sygeplejersken har vurderet såret, lagt en forbinding og bestilt en hælaflaster i skumgummi. Efter nogle dage vurderes det at tryksåret ikke heler op, men forværres trods brug af hælaflaster. Jeg bliver tilkaldt og sammen med plejen kigges der på, hvordan borgeren ligger i sengen og hvordan sengens funktioner anvendes. Det vurderes at såret er aflastet i sengen. Borger fortæller, at han sidder i sin lænestol 5 timer hver dag foran fjernsynet. Vi beder ham om at vise det. Her ses det at borger sætter sin venstre hæl på en hård fodskammel og på trods af, at han har hælaflaster, er det et stort tryk på hælen. Vi råder borgeren til at undlade at bruge fodskamlen. Dagene efter ses det at vævet på hælen er aflastet og i opheling.

Fordi fagpersonerne har hvert deres fokus, opdages sådanne vigtige detaljer ofte ikke. Jeg er her for at tilbyde overblik og dele mine erfaringer, der identificerer disse risikofaktorer.